Det er et voksent miljø

Albert Holmgaard er 17 år og kan godt lide at gå i skolen.

Et voksent miljø

”Det gode ved at læse 2-årig hf på VUC er, at det er et voksent miljø. Jeg vil gerne have, at folk tager ansvar - også i gruppeopgaver. Jeg er heller ikke lige typen, der gider en masse fester og her er man ikke alene med den holdning," siger Albert Holmgaard.

"Vi har et godt sammenhold i klassen og der er en god tone. Vi har lært hinanden godt kende ret hurtigt. Først var jeg skræmt over de mange forskellige niveauer, men jeg er ret glad for at gå i skole. I min fritid spiller jeg håndbold, og jeg overvejer at blive idrætslærer eller fysioterapeut. Men jeg har slet ikke besluttet mig,” siger Albert.