Jeg læser på hf for ordblinde

Oscar Rudbeck Syhler går på hf for ordblinde. Han vil være diplomingeniør i maskinteknologi.

Oscar Rudbeck Syhler er 20 år. Han har kæmpet med ordblindhed i sin folkeskole og blev testet, men der var ingen hjælp.

Min skole gjorde intet. Lærernes havde jo dømt mig som dum. Jeg fik ingen hjælpemidler, før 7.kl., men der var manglende viden og tid til at hjælpe mig med dem. Jeg kom på en god ordblindeefterskole i Jylland i 9. & 10.klasse og her fik jeg hjælp og IT rygsæk,” siger Oscar Rudbeck Syhler.

Oscar har prøvet gymnasiet, men valgte at tage en ordblindelinje på Hf og VUC Roskilde. Den varer 3 år og i dag læser han på sidste halvår af sin hf uddannelse.

Det er super godt at gå i en ordblindeklasse, for der er allerede taget hånd om vores ordblindhed, så vi kan koncentrere os om skolearbejdet. Vi får en studentereksamen nøjagtig magen til den 2-årige hf, vi bruger bare lidt længere tid på det.  Jeg synes der er et godt sammenhold i klassen, alle er ordblinde, så vi taler ret meget om det. Det er et handicap, der er meget forskelligt fra person til person. Man kan få hjælpemidler og længere tid til eksamen, men ordblindhed går jo aldrig væk, ”siger Oscar Rudbeck Syhler.

Frivillig i EU STEM projekt
Sammen med klassekammeraten Jeanette Norby har Oscar deltaget i naturvidenskabeligt undervisningsprojekt ”EU STEM” med støtte fra EU midler. Undervisningen er frivillig og ligger uden for normalt skoleskema. STEM står for Science Technology, Engineering, Mathematics. Det er et talentforløb, der tager udgangspunkt i fagene matematik og fysik. Det handler om at kvalificere og støtte unge og voksne i Region Sjælland til at blive optaget på en videregående naturvidenskabelig eller teknisk uddannelse.

”Jeg har deltaget i STEM projektet, fordi det var sjovt og lærerigt. Vi har besøgt uddannelser og laver mange forsøg. Det er et bevis jeg kan bruge og vedlægge, når jeg skal søge videre uddannelse,” siger Oscar Rudbeck Syhler.

Is af alger
Oscar og Jeanette har været til Biotekmesterskaber den 23. januar på Absalon Kalundborg. Sammen med 400 andre gymnasie og hf elever så de elevernes forskningsprojekter, mødte virksomheder og fik inspiration til videregående uddannelser i naturvidenskabelig retning. 

Jeg vil læse til diplomingeniør i maskinteknologi. I Danmark mangler der cirka 2600 ingeniører og så er det godt betalt. Det betyder noget for mig med et godt job. Penge giver tryghed. Jeg kommer ikke lige selv fra den rigeste familie. Selv om jeg er ordblind skal jeg nok komme igennem på en eller anden måde. Det er hårdt, men jeg må leve resten af livet med min ordblindhed. På Biotekmesterskaberne så jeg maskiner og mødte mine fremtidige lærere på studiet, Absalon Kalundborg,” fortæller Oscar Rudbeck Syhler.

”Ved Biotek smagte Jeanette også en is, der var lavet af alger. Jeg kunne desværre ikke spise den, da jeg har laktose intolerans. Jeg synes det er fedt, at forskere og uddannelsesinstitutioner tænker anderledes og netop en is af alger er propfyldt med proteiner. Det er interessant, når virksomhederne tænker på at genanvende vores ressourcer og gør noget for miljøet også, så der intet spild er,” siger Oscar Rudbeck Syhler, der efter skoletid dyrker kampsporten Jiu-jitsu.

Oscar og Jeanette har været til Biotekmesterskaber den 23. januar på Absalon Kalundborg. Sammen med 400 andre gymnasie og hf elever så de elevernes forskningsprojekter, mødte virksomheder og fik inspiration til videregående uddannelser i naturvidenskabelig retning.
De går begge på en hf linje for ordblinde.