Falsk alarm med smittet elev

18.03.2020

Hf og VUC Roskilde er blevet kontaktet af den e-learning kursist fra Køge, der den 14. marts troede hun var smittet med coronavirus. Det viser sig, at det er en almindelig influenza.
 
Kursisten har været i kontakt med en coronasmittet, og hun blev selv syg efterfølgende.
Tilsyneladende blev hun testet – og forstod det sådan, at hun var smittet med coronavirus.
 
Vi beklager, hvis beskeden har givet anledning til utryghed.
 
Nu kan vi i stedet glæde os over, at kursisten IKKE var/er smittet – og at vi nok har forkølede og influenzaramte kursister, men ingen kendte tilfælde af coronasmittede.
 
Mvh. Dorthe Jensen Lundqvist, rektor