Program Translokationer

12.06.2020

Translokationer i Roskilde torsdag den 25. juni

Kære kursister og elever, der bliver hf-studenter

I er snart færdige med jeres studier og bliver hf-studenter fra Hf og VUC Roskilde.

Det er en stor begivenhed - og I skal fejres. Det har I fortjent.

Vi kan dog ikke holde translokationer helt som vi plejer - på grund af COVID19. Der er en masse sundhedsmæssige retningslinjer om antal, afstand, rengøring og hygiejne, vi bliver nødt til at følge. Det betyder, at vi ikke kan samle alle studenter og en masse gæster på én gang og på ét sted. Men så gør vi det bare på en anden måde.


Vi afholder 5 translokationer i kantinen. Hver elev/kursist kan medbringe 1 gæst, der kan deltage i kantinen. Yderligere gæster (MAX 2) kan være i gården, hvor vi slutter af.

Vicerektor byder velkommen, jeg holder en kort tale - og bagefter overrækker jeg eksamensbeviser. Det vil sige, vi gør det sådan, at alle beviser ligger på et bord, jeg kalder en elev/kursist op - og eleven/kursisten går op og tager sit bevis. Håndtrykket må vi tænke os til.

Vi slutter af med at synge fælles i gården.

 

Translokation 1:                          Kl 10.00 – 10.45 C-klassen

Translokation 2:                          Kl 11.15 – 12.00 B-klassen

Translokation 3:                          Kl 12.30 – 13.15 Enkeltfag

Translokation 4:                          Kl 13.45 – 14.30 Pædagogpakken og socialrådgiverpakken

Translokation 5:                          Kl 15.00 – 15.45 Ordklassen + Musik hf

 

Der vil blive rengjort og sprittet af mellem hver translokation.

 

Med festlige hilsner

Dorthe Lundqvist, Rektor