Hf Ordblind - 3-årig

HF designet til ordblinde

Oscar og Jeanette læser begge i hf-klassen for ordblinde.
Oscar vil være diplomingeniør i maskinteknologi og Jeanette vil være sygeplejerske.
Se en video med Oscar - klik herunder på linket.
Jeanette Norby, 27, er stolt af sin blå hf hue. Hun er ordblind og har gået i hf ordblindeklassen. Jeanette lægger ikke skjul på, at det har været hårdt

På Hf og VUC Roskilde er vi eksperter i ordblindhed

Vi ved, at ordblindhed ikke er nogen hindring for at man kan få "hue på".

Vi har ledige pladser på vores hf for ordblinde, holdet starter til august 2020.

Når man er ordblind, kan man få lov til at tage en 2-årig hf over 3 år.
Man kan også få adgang til ordblindeundervisning på små hold og individuelle studiestøttetimer.

Vi har samlet al vores viden og erfaring og designet et hf-forløb, der giver ordblinde de bedste vilkår for at lykkes.

Hvad betyder det for dig?

  • Du får præcis den samme hf-eksamen og det samme eksamensbevis som alle andre.
  • Vi giver dig tid nok til at lære.
  • Du lærer strategier til at studere effektivt, som du også kan bruge på din videre uddannelse
  • Vi sørger for al den IT du skal bruge – også individuelle løsninger
  • Lærerne har løbende fokus på din læring og din trivsel

 

Tilrettelæggelse

Undervisningen er i en klasse, hvor alle er ordblinde. De fleste af valgfagene på 3. år er dog på hold med andre HF-elever.

Du får ordblindeundervisning på små hold (max 6 pers) i dansk, engelsk og matematik.

Du får individuelle studiestøttetimer.

Alle lærerne har særlig viden om at undervise ordblinde og om den nyeste læse-staveteknologi.

Dine lærere arbejder sammen i et team bestående af HF-lærere og ordblindelærere.

Optagelseskrav

Du skal være ordblind. Vi skal godkende dine testpapirer. Hvis du ikke har en gyldig test, kan vi teste dig. Klik her, hvis du skal testes

Du skal have bestået 9. eller 10. klasse. Læs mere om optagelseskrav her.
Måske skal du til optagelsesprøve i juni. Du kan få forlænget tid til prøven og bruge IT hjælpemidler.

Spørg studievejledningen, hvis du er i tvivl. Book en tid her - vælg "HF ordblind".

Du skal have mod på at være en del af et fagligt voksenmiljø for elever i alle aldersgrupper og med forskellige sociale baggrunde og kulturer.

Hvordan søger jeg?

Hvis du søger EFTER 1. marts:

Du skal BÅDE søge via optagelse.dk OG booke en tid i studievejledningen
Klik her og book tid - husk at vælge "HF ordblind".
Du skal også booke tid, hvis du har brug for at ændre dit valg.
Du kan også ringe til os for spørgsmål om optagelse.

Generelt om HF2 på Hf og VUC Roskilde

HF-ordblind er et HF2-forløb.

Med en HF2 får du en eksamen der giver adgang til de fleste korte og mellemlange uddannelser.

Med et halvt års supplering kan du også få adgang til de lange videregående uddannelser.

Uddannelsen er bygget op med både almindelig undervisning og projekt/praktikperioder, så du både udvikler dine faglige kompetencer og dine studiekompetencer.

Pris

Både undervisning og IT er gratis.

Du kan søge SU til uddannelsen når du fylder 18 år.

Kontakt os

  • Kontakt os

    Kontakt os Kontakt os for tilmelding og spørgsmål

    29339754

Hør Jeanette fortælle om hf ordblindeklassen

klik på pilen herunder for at komme til videoklip

FAQ - spørgsmål og svar

  • Skal jeg testes igen?

    Vi skal se din test fra folkeskolen. Så vurderer vi om du evt. skal testes igen.

  • Kommer der til at stå på mit hf-eksamensbevis, at jeg er ordblind?

    Nej, der kommer ikke til at stå på dit eksamensbevis, at du er ordblind.

    Der står heller ikke at du har fået forlænget tid til eksamen.

  • Kan jeg få overført min IT rygsæk til min ungdomsuddannelse?

    Ja, vi hjælper dig med at få overført din IT rygsæk, hvis du fx starter på hf på Hf og VUC Roskilde.