Modul 1: At læse på og mellem linjerne

I dette modul skal du sætte dig ind i danskfagets grundlæggende metode, som er analyse og fortolkning. Du lærer, hvilke spørgsmål man stiller, når man analyserer en tekst, og du skal beskæftige dig med flere genrer, fx skønlitteratur i form af noveller.

Modul 2: Mundtlig udtryksfærdighed

I modul 2 skal du arbejde med kommunikation, du skal analysere argumentation imellem mennesker og du skal arbejde taler og også selv lave en. Du lærer om appelfomer og argumenttyper og om det retoriske pentagram.

Modul 3: Litteratur

I dette modul skal du arbejde med den fiktive genre, dvs.opdigtede fortællinger - eventyr, myter, noveller, kortprosa, digte og kortfilm. Du lærer at arbejde med forskellige danskfaglige metoder bl.a. aktantmodellen, berettermodellen og personkarakteristik.

Modul 4: Kortfilm og dokumentarfilm

Modulet handler om filmanalyse, og du kommer til at arbejde med både fiktionsfilm og faktaprogrammer. Du lærer om de filmiske virkemidler, og træner i at finde dem i konkrete film. Du lærer også om filmens dramaturgi ( læren om dens handling) og om fakta- og fiktionskoder.

Modul 5: Medier - journalistik i skriftlige medier

Her møder du forskellige former for journalistik, og du skal også selv skrive en artikel. Du læser om forskellige typer af artikler, og arbejder med kommunikation, avistyper, nyhedskriterier og meget mere indenfor genren.

Modul 6: Medier og skønlitteratur

I modul 6 arbejder du videre med at analysere tekster, både digte, noveller og journalistik. Du får nogle flere redskaber du kan bruge til at analysere fx. om fortællertyper, om plot i teksten og om struktur.