Sygeplejerske - ergoterapeut 1-årig

Mangler du hf-fag?

Hf og VUC Roskilde har et 1-årigt kursus, hvor du kan kvalificere dig til at søge optagelse på sygeplejerskeuddannelsen via kvote 2, eller på ergoterapeutuddannelsen.

Kurset varer fra august til juni.

Du kan læse det både på vores afdeling i Roskilde og Køge.

Hf-forløbet er tilrettelagt som enkeltfagsundervisning for voksne og består af:

  • Dansk niveau A, hele året 10 timer pr. uge  
  • Engelsk niveau B, hele året 8 timer pr. uge
  • Biologi niveau C, kun efteråret 6 timer pr. uge
  • Biologi niveau B, hele året 5 timer pr. uge
  • Psykologi niveau C, kun foråret 6 timer pr. uge.

 Undervisningen

  • varetages af hf-lærere
  • følger hf-bekendtgørelsens krav afsluttes med eksamen
  • Bøger udlånes gratis af Hf og VUC Roskilde.

Optagelseskrav til hf-forløbet: grundskoleforudsætninger svarende til 10. klasse (i dansk og engelsk).

(Vær opmærksom på at Sygeplejerskeuddannelsen har adgangskrav til erhvervserfaring på optagelse til kvote 2).

Pris
Kr. 2750,-, som tilbagebetales efter at alle fag er bestået til eksamen.

Du tilmelder dig ved en samtale med vores studievejledere.

Sygeplejerskeuddannelsen på Professionshøjskolen Absalon i Roskilde
At arbejde som sygeplejerske stiller både menneskelige og professionelle krav, og uddannelsen giver god ballast på begge områder. Omsorg, etik og faglighed er nøgleord i sygeplejen.

Sygeplejerskestudiet er en professionsbacheloruddannelse på 3½ år. Studiet veksler mellem teoretisk og klinisk undervisning svarende til 210 ECTS-points (European Credit Transfer System), hvoraf den teoretiske undervisning udgør 120 ECTS og den kliniske 90 ECTS.

Uddannelsen er sammensat af 5 fagområder:

  • Sygepleje 120 ECTS
  • Sundhedsvidenskab 30 ECTS
  • Naturvidenskab 20 ECTS
  • Humanvidenskab 20 ECTS
  • Samfundsvidenskab 20 ECTS

Støttemuligheder
Du kan søge SU, når du er fyldt 18 år.

  • SU (Statens Uddannelsesstøtte)

Yderligere information
Du er velkommen til at kontakte studievejledningen fra både Sygeplejerskeuddannelsen og VUC for at få yderligere orientering om kurset.