Hjælp til SU
Du skal selv ansøge om SU. Det gør du via MinSU på su.dk, hvor du kan:
- søge om SU
- ændre sluttid
- ændre bopælsstatus
- finde oplysninger om dine egne SU-forhold
- søge om SU-lån
- genbestille et lånebevis
- søge om forsørgertillæg
Du kan også kontakte vores SU-vejleder, hvis du har brug for hjælp til din ansøgning eller har spørgsmål til din SU.
Telefon: 46308600 eller mail: su@vucroskilde.dk

SU spørgsmål
Min SU er stoppet, men jeg er ikke stoppet på skolen?
- Du har ikke længere timer nok – du vil normalt modtage en besked i e-boks fra os.
- Du er blevet helt udmeldt af skolen.
- Du er blevet indskrevet på en anden skole.
Du skal først selv tjekke dine timer i Ludus Web under ”Kursistinfo”. Den grønne bjælke viser, hvor lang tid du har timer nok til at modtage SU. Hvis bjælken er rød, har du ikke timer nok. Studievejledningen kan hjælpe dig med at opfylde timetalskravet til SU.
Kan jeg få hjælp til at søge om SU?
Vi hjælper dig gerne med dine spørgsmål, skriv til os på: su@vucroskilde.dk
Eller ring på telefon: 46308600
Du kan også henvende dig SU kontoret i åbningstiden. Husk, at medbringe dit NemID.
Jeg har sendt min SU-ansøgning for over 3 uger siden og venter på svar?
SU Styrelsen er i gang med at behandle din ansøgning, og du vil få et svar hurtigst muligt. Hvis du er udlænding, og ikke har modtaget SU før, er det vigtigt, at du også har udfyldt ligestillingsformularen, der ligger online på minsu.dk under "Søg SU" og hedder "Application for equal status (foreign citizens). Før bliver din SU ansøgning ikke behandlet.
Når din SU-ansøgning er behandlet, får du svar i din digitale e-Boks her. Du skal ikke ringe til SU-styrelsen. Ventetiden på at komme igennem til SU styrelsen er lang, og de svarer ikke på specifikke sager, men vil i stedet henvise dig til skolen.
Jeg har også timer på en anden skole
Hvis du har flest timer hos os, og vi skal medregne dine timer fra en anden skole, så skal du bede din anden skole om at sende SU-timetal, holdnavne samt start- og slutdato på dine hold til: su@vucroskilde.dk.
Hvis du har flest timer på en anden skole og skal bruge dokumentation på dine timer hos os skal du kontakte SU-vejledningen i Studieservice her: su@vucroskilde.dk
Jeg har fået krav om tilbagebetaling af SU?
Hvis vi tidligere har annulleret et tilbagebetalingskrav, men du alligevel har modtaget et girokort fra Statens Administration, så skal du aflevere en kopi af brevet i studievejledningen.
På minSU kan du selv se, hvilke(n) måned(er), du skal betale tilbage. Vælg ”Se din SU” og ”Tilbagebetalingskrav”.
Du kan selv følge med i, hvor langt du er med tilbagebetalingen på www.borger.dk.
Jeg er usikker på, om jeg har nok timer til at få SU?
- Du er almindelige SU-kursist: 23 timer
- Du har et hjemmeboende barn under 7 år: 17 timer (Husk at aflevere dokumentation til SU vejledningen -kopi af dit og dit barns sygesikringsbevis)
- Du er GSK-kursist: 16 timer (gælder kun turbo-hold fremover)
Studievejledningen kan hjælpe dig med at opfylde timetalskravet til SU.
Jeg er under 20, men vil gerne søge om udeboende SU
Hvis du er under 20 år og udeboende, kan du i nogle tilfælde blive godkendt til udeboende SU. Læs om mulighederne her.
Du søger om udeboende SU på minSU: ”Søg SU” og ”Udeboende – 18-19 årige”.
Print kvitteringssiden samt skemaet ”Ansøgning om udeboendesats”, som der er et link til i kvitteringen. Udfyld skemaet og husk at vedlægge dokumentation.
Glemmer du at printe skemaet, kan du finde det på minSU under ”Hjælp”.
Du kan sende dit ansøgningsskema på su@vucroskilde.dk
Eller aflevere dit ansøgningsskema i SU-vejledningen i Studieservice.
Hvis du har spørgsmål til din ansøgning, så spørg i SU-vejledningen i Studieservice.
Jeg er ikke dansk statsborger, kan jeg få SU?
Når du har lavet din ansøgning, og trykket på Søg SU, kommer du videre til Application for equal status, hvor du skal søge om at blive ligestillet med danske statsborgere i uddannelsessystemet. Du kan selv vælge, om du vil have spørgeskemaet på dansk eller engelsk – du kan ændre det øverst til højre på forsiden af skemaet.
Har du glemt at udfylde skemaet, kan du finde skemaet på minSU under Søg SU, Application for equal status. Din ansøgning vil ikke blive behandlet, før du har lavet skemaet og vedhæftet den nødvendige dokumentation.
Hvis du har spørgsmål til, hvordan du udfylder skemaet, kan du henvende dig i studieservice eller til it-guiderne i studiecentret.
Hvordan kan jeg selv kontrollere min SU?
Du kan selv holde øje med din SU på minSU
Husk, hver tirsdag kan du altid finde de nyeste og mest opdaterede informationer om din SU.
Gå ind på minSU. Vælg ”Se din SU” og ”SU-oversigt”. Hvis der står ”Normal Støtte” er din SU blevet bevilget i de måneder, hvor det står.
Selvom ansøgningen er bevilget kan der godt stå ”0” i kolonnen ”SU netto”. Det er fordi ansøgningen ikke er kørt helt færdig i SU-systemet. Det vigtigste er, at der står ”Normal Støtte” i kolonnen ”SU status”.
Du kan også se, hvilken periode du har timer nok til SU i Ludus Web under ”Kusistinfo”. Den grønne bjælke viser de måneder, hvor du opfylder timetalskravet til at modtage SU. Den røde bjælke viser de måneder, hvor du ikke har timer nok til at modtage SU.
Hvordan får jeg SU-lån?
Du skal først søge om SU-lån på minSU. For at får udbetalt dit SU-lån, skal du godkende din låneplan. Du kan se hvordan i din støttemeddelelse på e-boks.
SU-lånet er et tilbud. Vil du have lånet udbetalt, skal du i minSU under ”Ret din SU” og ”Vælg lånebeløb” udfylde, hvor meget lån du vil have udbetalt for hver måned og godkende lånebetingelserne. Vil du ikke have lånet, skal du intet foretage dig.
Du modtager dit lån ca. 7 - 10 dage efter, du har godkendt din låneplan.
Du kan læse meget mere om SU-lån, satser for lån, tidsfrister mm. her.
Hvordan er reglerne, når jeg har fag Online?
Jeg vil gerne have et Ungdomskort
Sådan søger du om Ungdomskort:
- Gå ind på ungdomskort.dk og log på med din NemID.
- Vælg ”Godkend” for at godkende din skoleperiode. Vælg ”Gå til bestilling”. Du kan evt. justere på perioderne. Første periode oprettes som standard for 3 måneder. Du kan selv ændre på start- og slutdato, men perioden skal være på mindst 30 dage. Du får svar i din digitale e-Boks her
Når du har bestilt, vil du modtage dit Ungdomskort med posten. Har du bedt om at få kortet på en app, skal du huske at downloade app’en ”Ung”.
Hvis du har spørgsmål om bestilling af Ungdomskort, forsendelse mm., så skal du kontakte DSB på tlf.: 70 13 14 15. Vælg 2-2-2.
Se også denne video fra DSB hvordan man bestiller ungdomskort.