Billedkunst

Glad Elev Kigger
Nær Ladji

Faget billedkunst beskæftiger sig med kunst i alle afskygninger og ikke kun ”billeder”. Du vil altså blive introduceret til både kunst i 2 dimensioner (tegning, maling, collage mm), kunst i 3 dimensioner (skulpturer, installationer mm) samt kunst der arbejder med og i utallige andre ”dimensioner” som fx tid (aktionskunst, videokunst mm).

Og hvad er kunst så…. Det er der skægt nok ikke nogen der ved… En del har prøvet et definere det gennem tiden, men det er aldrig lykkedes og/eller det har altid ændret sig igen. 

Det du skal, er at stifte bekendtskab med en del ord og begreber, som gør at du kan få et fagligt sprog der hjælper dig med at beskrive og analysere og vurdere/smagsdømme ”ting” som værende kunst. Og så skal du arbejde aktivt med at udtrykke dig selv og foretage og forklare valg i kreative processer.

En stor del af tiden skal du selv finde frem til kunstnere og værker – sørg altid for, så vidt muligt, at skrive kunstner og titel og årstal på. Hvis du finder noget du ikke kan finde disse oplysninger på, så overvej at finde noget andet… eller skriv i det mindste hvad du ved og hvorfor du vælger at bruge værket alligevel. Det er en god ide at finde selvvalgte værker der viser pointer fra undervisningen, så du ikke kun har dem du får via timerne/modulerne. De indgår alle i din portfolio – fysisk eller online.

Hver gang du selv har lavet et værk er det vigtigt at forholde sig analyserende/reflekterende til det skabte. Hvad har du lavet og hvorfor? Hvilke begreber kan det beskrives med? Hvad forsøgte du at opnå?

Der er ikke mange facitlister i kunst. Så åbn dine sanser og glæd dig til at lære en masse nyt og se en masse anderledes ting!

;